De negative følelser

Mig i køkkenet

 

 

 

 

JEG ER IKKE MINE NEGATIVE FØLELSER

 

”Du er ikke din angst, din sorg, jalousi eller vrede. Det er følelser, du skal tage stilling til, men du er dem ikke. Du er ikke, hvad du føler og tænker. Du er ikke, hvad du spiser. Du er en sjæl, der er her for at lære. ”

”De negative følelser ligger rundt om os, og vi skal se igennem dem,” siger Ellen. ”De viser sig som farver i auraen og alle mulige andre steder også.”

Det er ligesom farvet luft, tænker jeg for at lave et billede, jeg kan bruge til noget. Engang imellem er luften helt tætfarvet, hvis jeg er gal eller ked af det, og jo mere gal jeg er, jo mere intens er farven i luften. ”Er det sådan” spørger jeg.

”Ja,” siger Ellen ”..og når du begynder at kunne se din egen andel af problemet eller holder op med at tage det så tungt, så bliver farven mere og mere transparant for til sidst at være helt klar, når du er ude af følelsen igen.”

Jeg kan godt lide billedet med briller med farvede glas. Når jeg er vred, er farven rød på mit brilleglas. Hvis farven er grøn, så er jeg jaloux. Jo tættere farven er, jo stærkere er følelsen. Mine brilleglas er sorte, når jeg ikke ser nogen udvej.

”Det er dig selv, der går ind i følelsen.” Hun åbner en helt ny samtale og venter på min reaktion.

”Ja, det har du sikkert ret i, men det føles slet ikke sådan. Følelsen kommer og vælter mig,” siger jeg. ” Jeg tror ikke, at jeg en eneste gang vil kunne sige, at jeg selv går ind i den.” ”Nej, det foregår heller ikke bevidst, men hen ad vejen kan du mærke, at du faktisk godt kan vælge ikke at tage tingene så tungt.”

Hvor har jeg dog tit stået og set på en eller anden blive vred og tænkt: Hvorfor i alverdens navn bliver han/hun dog vred? Hvorfor slapper han/hun ikke lige lidt af? Hvorfor vælger han/hun at blive så ked af det, det betyder jo ikke noget. Men det er svært, netop fordi han/hun er gal, og dermed langt inde i farven. ”Jeg kan godt se det,” siger jeg. Jeg må indrømme, at det er nemmere at se, når det foregår uden for mig selv.

Nogle gange tænker jeg. Jeg kan godt forstå, at han/hun bliver vred, men det er måske bare, fordi jeg selv ville have reageret sådan i den situation.

 

Angsten for de negative følelser er som trolden, der ikke kan tåle sollyset. Solen står op, og lyset falder på den, trolden opløses og forsvinder som dug for solen. Eller, kinesernes billede på angsten som en papirtiger.

Jeg tror, at jeg ser en tiger og spæner for at komme væk, men når jeg vender mig og står stille uden angst, kan jeg se, at tigeren er lavet af papir og helt ufarlig. Hverken trold eller tiger er noget uden min angstfyldte fantasi omkring dem.

Når jeg mærker angsten gribe mig, er det måske det eneste, jeg kan gøre…at vide med hovedet, at jeg selv er gået ind i følelsen, fordi jeg er bange for den.

Jeg vil kunne minde mig selv om, at jeg faktisk har kontrol, og at det er mig selv, der tillader, at det hele går amok. Jeg vil kunne hjælpe mig selv ved at stoppe op. Jeg tror, at det vil hjælpe mig til ikke at føle mig så fanget i angsten og fanget i mørket.

”Folk tror ikke, at det er så slemt at lide af angst, men det er meget slemt,” siger Ellen, mens hun giver mig en sten, hvor der er malet et smilende ansigt på.

Ja, det er slemt. Tak, fordi du siger det, for jeg kan absolut ikke bare tage mig sammen, når jeg er angst.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.