At åben og dele

Jeg starter nye grupper i det nye år. Jeg har i ti år haft grupper derude hos mig, som arbejder med sig selv med udgangspunkt i de problemer, som er aktuelle lige netop for dem her og nu. Den ældste gruppe er ti år gammel, en anden er seks år gammel, og en tredie er et par år gammel. Problemerne de tager fat på er forskellige fra menneske til menneske, men fælles for dem alle er, at de ikke kunne drømme om at stoppe samarbejdet, når først det kører. At mødes med hinanden en gang om måneden, og dele det som er problematisk og få gruppens støtte og blive udfordret i sit syn på sagen er for godt, simpelthen.
Devisen i grupperne er, at der er løsninger på alle problemer, også dem som ser ud som om de kommer udefra. At vi har den følelsemæssige viden indeni os, som vi skal bruge til at løse vores problemer og at den kommer frem, når vi samarbejder.
Ingen kan gøre det for os, men de færreste kan gøre det alene, og det er meningen, at vi skal samarbejde, for følelserne har vi allesammen, og konsekvenserne af vores mindreværd og sårbarhed får vi også allesammen.  Det den ene har oplevet er sjældent fremmed for de andre.
Det er intenst arbejde hver gang, tiden flyver, og aldrig har vi oplevet, at vi sagde. – Nå, den her gang var der ikke noget særligt på tapetet. Det er der hver eneste gang.
Mange gange må vi sige, – det må vi tage fat på næste gang. Der bliver grædt og grint og tit må vi bare være helt stille, fordi det er så fantastisk, når det pludselig  kan lade sig gøre, at se en vej ud.

Vi bliver også helt stille engang imellem, fordi vi bliver så glade over, at vi har fundet ud af at samarbejde. Vi er så omgivet af en tro på, at vi ikke skal tage os selv og det vi oplever alvorligt.
Men det er løgn, vi åbner op for løsninger, ved at snakke om vores følelser fordomsfrit og åbent. Vi skal snakke om dem med samme naturlighed, som vi snakker om, hvad vi skal spise til aften, så begynder det hele at bevæge sig og give mening.
Vi er alt for lydige i vores tro på eksperter, guruer og autoriteter, og sætter os selv udenfor indflydelse i vores liv. Vi er altfor bange for normer og jantelov, og tror på den lukkethed, der bare skaber ulykkelige hjerter. Vi bøjer os for del og hersk politikken, og lader andre styre os. Det er på tide, at vi opdager, at vi er her og skal være her for hinanden. Det er en del af meningen med livet. Vi er en stor familie og vi kan og skal åbne op og dele. Det er ikke farligt, men frisættende og vejen ud af mørket.

Jeg tror på ligeværd og åbenhed imellem os, og jeg har skrevet og talt om emnet nu i mere end tyve år. Jeg har skrevet bogen ”Det kræver en god fantasi at forestille sig at man er god nok” og har holdt mange foredrag, workshops om emnet ligeværd og åbenhed.
Man kan læse mere om mig og mit menneskesyn på www.brittakristensen.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.