Bloggen: Dem der siger at det er egoistisk, har ikke fattet en brik.

At dele

– Tak fordi du fortalte det om dig og din datter i foredraget. Jeg kunne lige bruge det. Jeg sidder i samme problematik med min søn.

Sådan er det. Det er ofte, når jeg fortæller noget fra mit private liv, at jeg får ørenlyd i et foredrag eller i undervisningen.
Jeg har ikke noget imod at dele. Faktisk er noget af det jeg er vild med ved at undervise i vores følelser, er den åbenhed der følger med undervisningen.

At vi deler det der er svært og skræmmende. det som plager os dag og nat, det som aldrig lader os i fred. Det som gør os urolige, ensomme, i vildrede, det som får os til at følelse os udelukket fra selskabet, det som lukker os inde i os selv, det som gør os fremmede for andre og os selv.

Jeg fatter ikke, at vi i så høj grad skiller os selv fra os selv og hinanden, og det der foregår i hovederne på os.

Måske er vi bange for egoismen, nok til at sætte vores følelsesliv til side. Jeg troede også engang, at det var egoistisk at beskæftige mig med mig selv på følelsesplanet.

Men dem der siger at det er egoistisk har ikke fattet en brik.

Åbenhed


Jeg elsker den åbenhed, fordi når tankerne står frit i rummet, er vi ikke så ensomme længere. Så er der er altid en der kan sige. – Det der, det kender jeg. jeg kan heller ikke komme igennem til min kone eller jeg får heller aldrig set mine børnebørn. Jeg er også såret, vred og ked af det.

Jeg ved det sker hver gang og jeg bliver alligevel altid rørt, for det er et mirakel hver gang. Jeg kommer ind og ser en flok hoveder, som lytter og inden den første time er gået, er overfladen brudt, og et indre liv der er langt rigere, dybere og større dukker frem.

Sluttet fred

Som underviser er det vigtigt, at jeg fortæller om erfaringer, som jeg har sluttet fred med. Hvis ikke jeg har det, kan det blive til en belastning for eleverne at høre på. Eleverne kan dele de aktuelle problemer, sådan er det bare. Med mine venner kan jeg også dele det som er helt aktuelt for mig.

At låse op

Vi kan ikke låse op for alt det gode i os, hvis vi ikke åbner op og deler. Vi kan ikke komme frem til det gode der ligger begravet under vores forestillinger om, at vi ikke er gode nok eller værd at elske.

Vi kan sjældent helbrede os selv helt alene. Vi er nødt til at hjælpe hinanden for at vokse og på den måde bliver vi bragt sammen af arbejdet.

Når dagen eller minuttet er omme,
er vi bragt sammen igennem vores tanker og følelser. Vi sidder og kigger på hinanden, og møder os selv i lyset af en menneskelig gavmildhed.

Det er den virkelige rigdom – det at dele og vi har alle sammen noget at dele ud af. Også dem, der starter ud med at sige, at de ikke rigtig har noget.

Hul på posen


Så sidder vi der og er karrige med os selv, selvom vi har så meget at dele ud af. Når først der går hul på posen, så er der så meget vi kan give hinanden. Tro på fremtiden, tillid til at vi kan finde ud af at løse problemet, for der er en løsning på alle problemer. Men det er sikkert og vist, skal vi finde løsningen, skal vi være åbne for den.

Rigtig god weekend – og pas godt på jer selv derude. <3



Kærlig hilsen Britta

En bog om at finde sig selv og hinanden i en følelse af ligeværd.
Klik på billedet for at se mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.