”Hvis man ikke kan forklare det for en 5 årig, så har man ikke selv forstået det.” Albert Einstein.
Her vil jeg forsøge at forklare angst, hvad det er, hvad det gør ved os og hvad man kan gøre ved det,  så et barn kan forstå det. 5 år er måske lidt lille …og dog.
Med Mads på 5 1/5 læser vi Hr. Skæg og den uhyggelige lyd og den slags. PÅ den måde kommer der nogle billeder og ord på følelserne.

Kære barn
Forestil dig havet som et billede på alle de negative følelser. Prøv at forestille dig, at du sejler i en lille båd på havet.
Nogle dage er havet stille og roligt og du har det godt. Du kan nyde turen og se dig omkring.
Nogle dage går bølgerne højt og det er skræmmende at sidder der i båden. Det kan være så slemt, at du bliver bange for at drukne i de høje bølger.

I den virkelige verden er der hav, bølger og vind.
I din følelsesverden, den du har inde i dig, er bølgerne, havet og vinden bare et billede og eksisterer ikke i virkeligheden. Billedet skaber du selv og du gør det så godt, at du selv tror på, at det er virkeligt – og bliver bange.

Hvis du ikke var bange for billedet, ville du slet ikke blive bange overhovedet
Billedet er det kun og fordi, du står og kigger på det.

Selvom det er et billede og ikke noget virkeligt,  kan det være meget svært at kigge væk fra det farlige billede.
Nogen mennesker er så bange for billedet, at de sidder hele dagen og kigger på det. Nogen bliver nødt til at komme på hospitalet, fordi de er helt lammede af skræk.

Selv om jeg siger til mig selv. – Kig væk, så gør jeg det ikke.
Det føles som om, at hvis jeg kigger væk, så sker der noget virkelig slemt.
Billedet med havet er et billede på, hvordan det føles at være bange for de uhyggelige billeder. Selve billederne du skaber kan se meget forskelligt ud. Det kan være, at det er et farligt dyr, et stort hul du er bange for at falde i, nogen der er efter dig, at du er helt alene i verden osv osv. Det kan se meget forskelligt ud, alt efter hvem man er.
Måske er det ikke engang et billede, men ondt i maven eller en anden ubehagelig følelse.
De farlige billeder laver du, fordi der dybt inde i dig og i alle mennesker findes en angst for ikke at være god nok. Det er den angst der starter billederne. Men angsten er faktisk også bare et billede – i virkeligheden er du god nok.

Når du holder op med at kigge på billedet, så forsvinder det af sig selv. Så lægger vinden og bølgerne sig og du kan sejle roligt videre på din tur.
Du kan hjælpe dig selv med at komme ud af det, og du kan du gøre forskellige ting.
Du kan tage din sovebamse. Den kan hjælpe dig til at mærke tryghed. Sådan en bør alle mennesker, der nemt bliver bange, have sig (også voksne). Gerne flere.
Du kan lave et fantasibillede af en voksen, og forestille dig, at han eller hun holder om dig og passer på dig.
Du kan snakke med dig selv – måske synge en sang. Det hjælper nogle gange.
Senere  kan du snakke med andre om det. De fleste kender til det – det er i hverfald nemt at finde nogen der gør.
For mig har det vigtigste været at snakke med andre om det og gerne snakke tit om det.
Nogen gange har vi grinet sammen af, at vi kan gøre os selv så bange for at være bange. Det hjælper også.
Jeg kan godt lide at gå tur hver dag, det hjælper faktisk mig. Men andre kan have andre ting, de kan lide at lave og som gør dem trygge.
Selvom jeg indimellem bliver meget bange og glemmer at det bare er et billede, er det god at vide, at det er mig der laver det –helt selv.
Billederne er ikke levende, selvom det føles sådan og de har ikke fat i mig. Det er faktisk mig der har fat i dem.