Julefred og familiefrustrationer

Familiefølelsen ejer vi alle sammen. Den ligger i os og er en del af lyset, som vi også alle sammen har en del af.

Familiefrustrationer

Så er det jul igen, og velkommen til hjerternes fest, men også i høj grad familiefrustrationernes højtid.

Julen som skulle være den tid, hvor vi hviler trygt i familiens skød, bliver ofte til den tid på året, hvor vores frustrationer over de dårlige relationer blusser som lysene på træet og bliver virkelig tydelige for os.

Der er simpelthen ikke en tid på året, måske lige bortset fra sommerferien, hvor frustrationerne i familien blomstre så heftig i alle farver som til jul.

Det er lige nu i disse dage, at det mærkes tydelig, hvordan vi egentlig har det sammen i familierne. Vi kan ligeså godt se det i øjnene og tale åbent om det.

Nogen hygger sig uden besvær og julefreden være med det, men andre lider i julelysets skær.
Nogen mærker sorgen over det tabte og ensomheden, en følelse som måske ellers ikke fylder så meget i hverdagen. Men i julen står det så skarpt tegnet op imod alle dem som skal tilbringe tid med familien. Det føles som det værste i verden – ikke at være en del.

Det er nu, hvor alt det vi har gemt væk og frosset ned kommer frem. i skæret af julefred og fryd. I lyset af julens bud om at elske, står vores sårede følelser, vores vrede og sorg så tydeligt frem.

Det er nu, hvor kravet om at være glad, tvinger os til at se på, at det ikke står så godt til, som vi ville ønske det gjorde.

Det er lige nu, at vi ikke giver vores følelser som de viser, sig lov til at være, hvad de er. Det er nu, at det er svært for rigtig mange, fordi det føles som et benhårdt krav om at være rødkindet, forventningsfuld og glad.

De fleste af os står skænderierne, frustrationerne eller sorgen igennem, og sukker af lettelse, når vi pakker problemer og julepynt på samme tid. Så er drev det over for denne gang, og så er der et helt år til, at vi bliver konfronteret igen, – i hvert fald i den grad, som vi gør i julen.

Bedstefars cigar

Jeg selv er aldrig helt tryg ved tanken om jul. Jeg er følsom overfor hvordan vi har det med hinanden, og reagerer kraftigt hvis jeg føler en belastning.

Sådan har det været, fra jeg var barn. Nogle af mine dårlige minder stammer fra juleaftner.

En jul fik min bedstefar som eneste gave en cigar, mens vi andre skovlede ind af ting og sager. Jeg led ved at opleve hans forvirrede smil. Til sidst kom de endelig med gaven over dem alle. En lækker seng, som alle havde kastet deres bedstefarjulegavebudget i. Han blev glad, men jeg syntes, at joken var sadistisk.

Jeg tror, jeg har været på hospitalet mindst tre gange omkring jul. To gange med noget med hjertet og en enkelt gang med noget med galden. Jeg er ikke særlig julestærk.

Efterhånden synes jeg, at jeg bliver bedre til det, men det er ikke helt godt endnu.

I år har puslespillet med, hvem der er, hvor, og hvornår været blandet op med Coronasituationen. Det har ikke gjort det lettere at lægge det, men jeg tror det går – og vi alle sammen glæder os. På andre måder har det måske gjort julen lettere for andre. Nu er det os alle sammen, der mere eller mindre må undvære.

Jeg har lagt alle gode kræfter i at hygge om børnebørnene i år – det er vores tur nu og der går ellers fire år imellem.

Summa sumarum og julen har bragt velsignet bud

Vi er en stor familie. Det er godt at erkende, at selvom vi er sårede og skændes og går forbi hinanden, så holder vi faktisk af hinanden i familierne, på den ene eller den anden måde.

Da udgangspunktet er, at vi holder af hinanden og gerne og dybest set vil hinanden det godt, er det fjollet ikke at turde tale med hinanden om det, der plager.
Uden at dele skyld ud vel at mærke. Uden at ville høre det sårende som det første og ved at turde tale til det bedste i os. Så godt vi kan, selvfølgelig.

Hvis ikke jeg havde mødt en forståelse af mig selv, der vendte mit syn 180 grader rundt, så jeg bedre kunne se en forståelse, der kommer fra hjertet, så aner jeg ikke, hvor jeg ville have været i dag.

En forståelse af, at vi er i familie med hinanden alle sammen. Der eksisterer simpelthen en familiefølelse med alt og alle, som kan mærkes, når vi føler os ligeværdige.

Den familiefølelse ejer vi alle sammen. Den ligger i os og er en del af lyset, som vi også alle sammen har en del af.

Når vi går forbi hinanden, misforstår hinanden og når vi føler os udenfor, så forsvinder følelsen, og vi tager det tungt. Vi bliver frustrerede.

Men vi kan finde den igen, for den har aldrig for alvor været væk. Vi har spærret vejen med vores frustration – det er alt.


Læs også: Brevkasse: Jeg orker ikke at holde jul med min mands familie


Julegaven til familien, der har alt

Hvad skulle vi gøre uden jule- og sommerferierne, som bringer frustrationerne frem i lyset, så vi kan gøre noget ved dem.

Denne jul kan blive anderledes. Det kan være den jul, hvor du giver dig selv og andre jeres livs julegave. Julegaven givet ud fra familiefølelsen.

Gaven er åbenhed!

Åbenheden til at snakke om, hvordan vi egentlig har det. Lad de andre og dig selv få lov at tale om, hvordan I oplever julen og hvordan I oplever familien.

Beslut dig for at leve det næste år med åbenhed og tolerance overfor de
følelser, vi alle sammen deler. Stå ved og slut fred med din bekymring, din
vrede, din sorg og dine frustrationer.

Det er kun, hvis vi tør stå ved de følelser, vi ikke kan lide i os selv, at vi kan slippe dem og på den måde opdage, at den evige fred ligger inde bag ved alle frustrationerne.

Har vi fred med vores egne følelser, er vi også i fred med andres.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.