Foredrag om at være hele mennesker, også i et parforhold

dobbeltportræt

15. April på Hotel Ærø i Svendborg holder jeg et foredrag om parforholdets veje og blindgyder og jeg har inviteret min mand Peter Brusendorff til at give sit besyv med.

 

 

 

 
Jeg er så glad for at han har lyst til at være med.
Vi kommer med hver vores syn på sagen og det skal blive så spændende at høre hans version. Min egen kender jeg efterhånden ret godt.
Vi vil gerne snakke om, hvordan vi ser på forholdet mellem os—mellem mand og kvinde, om at være et helt menneske i et forhold og de følelser der ligger og spærre for samarbejdet imellem os.
Vi har arbejdet i mange år på at forstå, hvad der egentlig ligger bag alle de problemer og mønstre vi syntes vi rendte ind i hele tiden.

Jeg har lavet et lille liste over typiske vildveje og blindgyder vi er slået ind på, når vi ikke har turdet være os selv i forholdet.
Så hvis du/I kan vinge et par eller flere af, så skulle du/I komme til foredrag onsdag. d. 15 april og høre mere.

10 Vildveje i forholdet

1. Symbiosen – man vil ind under huden på hinanden, fordi man føler sig tom selv.
2. Jalousi – den giftigste af dem alle og den følelse, der skaber flest skilsmisser. Man tror lykken ligger andre steder end i sig selv.

3. Passivitet – man lader den anden bestemme og tror man kan undgå konsekvenserne på den måde.

4. Hund og kat – hjemmet bliver en krigsskueplads. Man føler sig sårbar og forsøger at forsvarer sig.

5. Hakkeorden – man hakker på hinanden og laver fælles front mod noget udefra.

6. Mer- og mindreværd – den der er oppe, prøver at hjælpe den der er nede. Den der er nede, bruger hjælpen til at bekræftige sig selv i, at man ikke er noget værd. Pludselig vender bøtten. Den der var oppe er nu nede.

7. Psykiske buler kommer der når problemerne bliver fejet ind under gulvtæppet. Man er holdt op med at snakke sammen og holder mund for husfredens skyld.

8. Ping-pong – Når man snakker og snakker uden at få fat i det væsentligste.

9. Ribbenet – man vil have glæden skal komme fra den anden, fordi man selv føler sig tom.

10. Offerrollen – Man tror at ens problemer skyldes den anden og giver vedkommende ansvaret for sit eget humør. Sandheden er, at ens problemer.
aldrig skyldes den person man giver skylden.

Tilmeldning HER!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.