Brevkasse: Jeg orker ikke julen med min mands familie

Julen som skulle være den tid, hvor vi hviler trygt i familiens skød, bliver ofte til den tid på året, hvor vores frustrationer over de dårlige relationer blusser som lysene på træet og bliver virkelig tydelige for os.

Kære Britta

Jeg har giftet mig med en mand, der i forvejen har to teenagebørn. En søn og en datter på henholdsvis 14 og 12 år. Sammen har vi en søn, der nu er 3 år.

Hans børn boede i starten hos os 4 dage hver 14 dag, men nu er de her hver anden uge. Ud over det, kommer de tit forbi, fordi vi bor i nærheden af deres skole. Når de kommer, bliver de tit hængende i flere timer.

Jeg synes, at det er hårdt at have dem boende så meget. De fylder meget i hverdagen, men tager ikke del i noget som helst og min mand stiller ingen krav.

Nu er det jul. Sidste år havde vi dem i 10 dage og det være så forfærdeligt. De ødelage ganske enkelt hele julen. De brokkede sig konstant og var sure.

Da de tog afsted, lovede jeg mig selv, at det ville jeg ikke gå med til en gang til. Jeg har også vore søn at tage hensyn til, og han bliver hurtigt påvirket af mit humør. Vi aftalte derfor, at vi skulle være alene det meste af den kommende jul.

Nu har børnenes mor så meddelt, at hun ikke kan have børnene i julen, fordi hun skal være sammen med sin nye kæreste i hans familie. Hun havde børnene et par år i træk, da vores søn var helt lille og siger nu, at vi skylder børnene en jul.

Min mand har dårlig samvittighed og er forhippet på, at de skal være her. Jeg magter det ikke, og længes efter, at vores lille familien kan have en jul i fred og ro uden hans børn. Har du et råd? Den frustrerede

Svar

Kære Frustrerede

Julen er hjerternes fest, men det er i høj grad også familiefrustrationernes højtid.

Julen som skulle være den tid, hvor vi hviler trygt i familiens skød, bliver ofte til den tid på året, hvor vores frustrationer over de dårlige relationer blusser som lysene på træet og bliver virkelig tydelige for os.

De fleste af os står skænderierne, frustrationerne eller sorgen igennem, og sukker af lettelse, når vi pakker problemer og julepynt på samme tid. Så er drev det over for denne gang, og så er der et helt år til, at vi bliver konfronteret igen, – i hvert fald i den grad, som vi gør i julen.

Hvad skulle vi gøre uden jule- og sommerferierne, som bringer frustrationerne frem i lyset, så vi kan gøre noget ved dem.

Og denne jul skal det være anderledes kære frustreret. Denne gang skal du gøre noget ved det. Denne jul skal du sørge for at løse problemet, så det ikke dukker op igen nogensinde.


Læs også: Vi må ikke sætte os selv til side


Du skal tage ansvar

Løsningen er, at du praktisere ligeværd og tager et medansvar for familien og det der foregår i den. Du skal ikke længere overlade det til hverken tilfældigheder eller til din mand, om I har det godt.

Det kan være frustrerende i sig selv, at man bliver nødt til at være den der tager fat i problemet og gør det synligt for alle. Men din mand gør det ikke, og børnene er formodentlig så klemte i det her, så de kan ikke.

Den der tør tale om følelserne, er den der kan løse de følelsesmæssige problemer.

Når du tør det, så bliver du en mor og bonusmor som er meget synlig med sine behov og forventninger til de andre. Det kommer til at skabe en stor tryghed i hele familien.

Forventningsafstemning



Umiddelbart kunne det være en god ide, at sætte sig sammen med din mand og de store børn og snakke med dem om helt lavpraktisk, hvordan I sammen kan skabe en jul, der er hyggelig for alle.

Sig højt og hold fast i, at det her skal være hyggeligt for alle. Hans børn vil føle sig inde i varmen, hvis I inddrager dem i planlægningen, det vil gøre dem roligere og gladere.

Sammenbragte familier er noget af det sværest at manøvrere i, og det er nemt at komme på tværs af hinanden. Men meget kan løses ved forventningsafstemning og ikke mindst stor åbenhed, – hele året rundt.

Den bedste gave vi kan give børnene og hinanden, er en god og åben følelsesmæssig kontakt.

Åbenhed

Her kommer en nok lidt mere krævende øvelse, men den virker. Total åbenhed.

Kun du kan mærke timingen og det du skal gøre. Det skal nemlig komme indefra – men jeg giver der gerne inspiration.

Giv dem deres livs julegave. Giv dem lov til at tale om, hvordan de har det i familien, hvad de synes om situationen med to hjem, hvad de synes om dig og din mand. Sig, at du hører på dem, og at du tager det de siger alvorligt.

Jeg siger dig, det bliver også dit livs julegave, hvis du ikke klapper i, fordi du bliver bange for, om du kan klare at høre, hvad børnene har at sige til jer.

Men husk på, at ingen mennesker og børn vil i virkeligheden lukkethed. hvis de er trygge til det, vil de tage din gave til sig.

Vi vil alle sammen helst åbenhed og hjertevarme. Det kræver bare, at der er en voksen, der tør høre hvad børnene siger, uden kun at høre det sårende. Det kræver en voksen, der tør tale til det bedste i jer alle sammen.


Læs også: I øjenhøjde



Vejen frem

Jeg tror, at du skal opdage, at dit problem er ikke børnene, men dine forventninger til dig selv om, at skulle tolerer alting.

Du skal turde tage en ærlig snak med din mand om jeres forventninger også. så kan i begge to forholde jer til den virkelighed der er og lave nogle husregler sammen.

Det vil føles som en lettelse at slippe din rolle som tilskuer til din familie og blive bedre til at stille krav og træde i karakter. Du skal ikke tages for givet og heller ikke gå på kompromis med familiehyggen.

Det kan også blive hyggeligt, at din mand laver noget med sine børn, som du måske ikke er med i. Så kan du lave dit eget, eller noget sammen med jeres lille søn.

Men vigtigst er det, at få talt sammen om hvordan familien skal fungere. Det vil få jer alle sammen til at falde til ro.

Det er en proces at begynde at arbejde med åbenhed og ligeværd i familien. Det er ikke sikkert, at I når paradisiske juletilstande i år, men lidt har også ret.

Hvis du kan mærke, at det gør noget godt for jer. Hvis du kan mærke, at et eller andet har rykket sig og er blevet bedre, så er du på rette vej.

At begynde at tro på og arbejde med åbenhed og ligeværd er en proces og en måde at leve på. Det er vejen frem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.